Filmturisme
Foredragsholder i italiensk filmturisme
Giuliana Holm kombinerer de italienske seværdigheder med italienske film, dvs. et oplæg om filmen og en powerpoint præsentation med filmens locations og derefter fremvisning af filmen og nogle klip/video/trailer. I Giulianas foredrag er fokus på et bestemt filmrelateret emne, samt baggrunden af udvalgte film og de locations der blev optaget i filmen. Der bliver nævnt udvalgte filmset og deres slotte og herregårde, bygninger, gader, byer osv. Udover det vil inddrages den litteratur eller romaner filmens adaption er taget fra, som filmene ofte gør. Dermed inkluderes det kulturelle aspekt vedrørende film og locations oplægget. Således at filmturisme foredrag går ind i feltet “film & kultur” og indbefatter filmgenre, italienske filminstruktører, italiensk litteratur, italienske romaner og forfattere, men også de geografiske områder og deres begrundelse for at blive optaget i filmen, samt lidt historie om seværdighederne og deres kontekst med filmen.
Oplægget om film og locations vil være på let forståeligt italiensk eller på dansk, alt efter behov.
Her følger tre eksempler på et foredrag om Italiensk filmturismen inddelt efter tema, film og områder:
- Fantastiske fortællingers filmkulisser
Tema: Eventyrfilm
– Italiensk baroklitteratur – Giambattista Basile 1575-1632, italiensk forfatter fra Napoli. Hans mesterværk Il Pentamerone, med undertitlen Lo cunto de li cunti (Eventyret om eventyrene), hvor han indsamlede og redigerede eventyrene skrevet på napolitansk dialekt og trykt efter hans død 1634-36. De er berømt i folkloristikken som den tidligste nedskrivning af folkeeventyrmotiver og fortælleformler. Brødrene Grimm gjorde omfattende brug af Basiles samling. Eksempler på dette er versioner af Askepot, Rapunzel, Den Bestøvlede Kat, Tornerose og Hans og Grete.
Film: Il racconto dei racconti / Eventyret om eventyrene (2015) – Giambattista Basile / Matteo Garrone
Område: Puglia, Toscana, Sicilia e Lazio
– En rejse gennem Italiens smukke eventyrlige film locations. Vi ser på de fortryllende slotte, mystiske skove, maleriske kyster, bjerge og dybe kløfter, som blev udvalgt til filmoptagelser.
- Middelalderlandsby filmkulisser
Tema: Film om Italiens smukke middelalderlige landsbyer
Film: Un paese quasi perfetto / An (almost) Perfect Town (2016) – Massimo Gaudioso
Område: Basilicata
– En rejse gennem den fiktive middelalderlandsby “Pietramezzana” i Basilicata. Filmens omgivelser er i virkeligheden optaget i de to vidunderlige middelalder bjerglandsbyer Pietrapertosa & Castelmezzano i regionen Basilicata.
Castelmezzano
Pietrapertosa
Il volo dell’angelo a Pietrapertosa
- Berømte sicilianske filmkulisser
Tema og område:
Berømte film og tv-serier optaget på Sicilien
– En rejse gennem Siciliens berømte film location og bag om filmene. Vi ser på de omgivelser som blev udvalgt til optagelser af filmenes scener og handlinger.
Film: Leoparden (1963) – Giuseppe Tomasi di Lampedusa / Luchino Visconti
Leoparden beskriver det sicilianske aristokratis undergang. Filmen bygger på roman af samme navn fra 1956 skrevet af den siciliansk forfatter Giuseppe Tomasi di Lampedusa (1896-1957), hertug af Palma di Montechiaro og fyrsten af Lampedusa.
Film: Mine Aftner i Paradis (1989) – Giuseppe Tornatore
Filmen er blandt andet optaget på Cefalùs gamle mole og på pladsen foran middelalderborgen i Castelbuono, som ligger ca. 30 km fra Cefalù. Det kendte torv fra filmen, hvor biografen ligger, er i byen Palazzo Adriano, som ligger inde midt på Sicilien syd for Palermo.
Her ses billede af Cefalù, én af de lokaliteter, der ligger kulisse til filmen Mine aftener i paradis
Film: Malèna (2000) – Giuseppe Tornatore
Siracusa, Sydøstsicilien
Filmen Malèna fra år 2000 udspiller sig i Siracusa på Sicilien under Anden Verdenskrig.
Filmens mest bemærkelsesværdige lokalitet er Domkirkepladsen Piazza Duomo i Siracusa, som filmens hovedperson flere gange passerer til fods. Her udspilles ægte siciliansk udendørsliv med sniksnakkende ældre mænd, legende børn, hyggelige cafémiljøer og en livsbekræftende stemning ud over det sædvanlige.
Der er desuden optaget scener i nabobyerne Noto, Messina og Taormina.
Domkirke-pladsen i Siracusa, som har lagt kulisse til filmen Malèna
Film: Postbudet (Il Postino) – Michael Radford, Massimo troisi
Salina, De Æoliske Øer
Postbudet fra 1994 er en intens og tankevækkende film, som handler om, hvordan de mennesker, man møder på sin livsbane, kan åbne helt nye verdener.
Landsby- og bodegascenerne er indspillede på den lille ø Procida ved Napoli, mens resten af filmen er optaget i Pollara på Salina, som er en af de 7 vulkan-øer nord for Sicilien, De Æoliske Øer. Pollara ligger oppe på en klippeskrænt i Porre-bjergets sekundære krater, hvor halvdelen er skredet i havet. Blandt filmlokaliteter er Nerudas lyserøde villa med havudsigt, som ligger mellem kirken og den lille havn inde bag en lille olivenlund. Her er mange af filmens scener optaget. Ved at fortsætte ad samme vej, kommer man ned til den lille havn med de ejendommelige grotter. Fra den lille havn kan man også se stranden ved klippevæggen. Ud over vandet er der en udsigt til naboøen Filicudi og den massive klippeblok Il Faraglione.
TV serie:
Krimiserie Kommissær Montalbano (1999-) – Andrea Camilleri / Alberto Sironi
Montelabanos hus – Punta Secca – Ragusa