Film: Stjernemageren (1995)
instruktør: Giuseppe Tornatore
område: Ragusa i Sydøstsicilien og Matera I Basilicata

Filmen Stjernemageren (1995) af Giuseppe Tornatore, som også har instrueret filmene Mine aftener i Paradis og Malèna. Området, hvor filmen er optaget, findes i Ragusa, som ligger på Sydøstsicilien og i hulebyen Matera i Basilicata.

I denne “roadmovie” følger vi Joe Morelli, en kameramand og charlatan, som kører rundt på Sicilien, hvor han giver sig ud for at være talentspejder fra Roms filmverden. Joe opsøger byens fattige befolkning og prøvefilmer dem, hvorefter han bilder dem ind at de har talent, og mod et honorar lover han at gøre dem rige og berømte. Vi ser på de byer, hvor befolkningen giver deres bedste præstation under falske auditions i håbet om at kunne komme væk fra fattigdommen.

Dette foredrag afholdes: Fredag den 25.10.2019 – kl. 15.30-17.30 – FOF Gentofte