Month: May 2020

Filmkulisser i to UNESCO kulturarvsområder i Postbudet (1994) af Michael Radford

Filmkulisser i to UNESCO kulturarvsområder i Postbudet (1994) af Michael Radford

De Æoliske Øer på Sicilien og øen Procida i Napolibugten

Øen Salina på Sicilien, Pollara strand

Den smukke og poetiske Postbudet fortæller en intens og tankevækkende fiktiv historie om, hvordan de mennesker, man møder på sin livsbane, kan åbne helt nye verdener.

Historien foregår i den periode, hvor den chilenske digter Pablo Neruda levede i eksil uden for Chile, i begyndelsen af 50erne. I dette fiktive univers flytter Neruda til en lille italiensk ø, hvor de fleste er analfabeter, men med den kendte digters ankomst følger en stor mængde post fra hele verden. Det bliver derfor nødvendigt at ansætte et ekstra postbud. Mario Ruoppolo, en dårligt uddannet fisker, med drømme om noget mere i livet, bliver Nerudas private postbud. De to udvikler et venskab og Marios forståelse og værdsættelse af poesi udvides. Endda så langt, at han lærer hvordan poesi kan anvendes til at vinde den smukke Beatrice.

Postbudets strand og Marios hus blev filmet ved Pollara på Salina, en af de æoliske øer, de 7 vulkanske øer nord for Sicilien. Øen blev valgt til optagelser af de naturlige landskaber. Pollara ligger oppe på en klippeskrænt i Porre-bjergets sekundære krater, hvor halvdelen er skredet i havet. Blandt filmkulisserne fra dette sted er Nerudas lyserøde villa med havudsigt, som ligger mellem kirken og den lille havn inde bag en lille olivenlund. Ved at fortsætte ad samme vej kommer man ned til den lille havn med de ejendommelige grotter. Fra den lille havn kan man også se stranden ved klippevæggen. Ud over vandet er der en udsigt til naboøen Filicudi og den massive klippeblok Il Faraglione.

Alle de scener, hvor Mario cykler gennem bjerge, der grænser ud mod et koboltblå hav, er optaget på øen Salina. Den anden del af filmen er optaget på øen Procida, som ligger lige ud for det hektiske Napoli. Her blev mange af scenerne fra Postbudet optaget, bl.a. i Corricellas gader og nede ved den kulørte og lidt søvnige havn. Det gælder ikke mindst den lille café, der i dag blot hedder Locanda del Postino. Hovedpersonen Mario spilles af det store napolitanske talent Massimo Troisi, som døde af et hjerteanfald, 41 år gammel, kun tolv timer efter at filmen blev færdigoptaget. Han er en de få skuespillere, der er blevet nomineret til Oscar efter deres død.

Hvis du er interesseret i at høre flere spændende detaljer om filmen, så følg med i hvor og hvornår jeg holder det næste foredrag i efteråret.

Følg med de kommende filmturismeforedrag i august 2020

Øen Salina på Sicilien

Øen Procida, Napolibugten

Locanda del postino i øen Procida, Napolibugten

Øen Ischia filmkulisser i Elena Ferrantes tv-serie “Min geniale veninde”

Ren fryd for øjet i de spektakulære filmkulisser i Leoparden (1963)

Ren fryd for øjet i de spektakulære filmkulisser i Leoparden (1963)

Et hovedværk i italiensk og europæisk film, skabt af den perfektionistiske filminstruktør og neorealismens fader Luchino Visconti

Leoparden bygger på romanen af samme navn, skrevet af den sicilianske forfatter Giuseppe Tomasi di Lampedusa (1896-1957), hertug af Palma di Montechiaro og fyrsten af Lampedusa. Leoparden var hans eneste roman, som blev udgivet i 1958 – efter hans død og gjorde ham berømt post-humt. Leoparden regnes i dag for et hovedværk i det 20. århundredes italienske litteratur. Leoparden beskriver det sicilianske aristokratis undergang i 1860, hvor hele aristokratiets position trues af den demokratiske bevægelse, som ønsker et samlet Italien styret af moderne embedsmænd fra nord.

Efter at Visconti havde læst romanen flere gange, indså han, at han skulle løse nogle kæmpe store problemer: han skulle finde egnede steder til at erstatte de paladser, der er beskrevet i romanen, men som ikke længere eksisterede i virkeligheden ,og han skulle ”rense” en landsby i 60erne for alle de moderne forstyrrende elementer, som f.eks. lygtepæle, telefonpæle, el-ledninger, asfalterede veje, radiatorerne osv., der ikke fandtes i 1860erne , hvor fortællingen foregik. Hvis Visconti skulle optage filmen i dag, ville han have haft færre vanskeligheder. Først og fremmest fordi fyrstepaladset, der blev bombarderet under anden verdenskrig, blev genopbygget i 2015 af nogle sicilianske borgere. Ja, en gruppe arkitekter restaurerede det, der var tilbage af villaen med egen finansiering og ved at bevare det oprindelige udsende og struktur af det fornemme Lampedusa-familiepalads. For det andet er det i dag, i modsætning til begyndelsen af 60erne, muligt at rekonstruere hele scenariet, samt de manglende bygninger med digitale computerteknikker.

Intet var umuligt at opnå for den perfektionistisk filminstruktør, som var kendt for at drive sin producer Goffredo Lombardo til vanvid med sine mange helt exceptionelle krav. Lombardo fortæller, at Visconti, under optagelserne af Leoparden, krævede, at der hver dag skulle bringes friske blomster til Palermo, Sicilien, fra det berømte Sanremo – blomsterkysten i Liguria, Norditalien!! Ikke nok med det, fortæller Lombardo videre, at i den pragtfulde dansescene med hundredvis af dansende skuespillere iført hvide handsker, på trods af varmen, kunne Visconti få øje på det mindste svedplet på handskerne. Visconti kunne slet ikke koncentrere sig om at filme, hvis handskerne ikke var helt pletfri og derfor krævede han, at der blev oprettet et vaskeri med ca. 50 kvinder til at vaske handskerne hver dag. Men Visconti får også noget nær perfekte præstationer ud af hele skuespillerholdet. I filmen optræder nogle af den tids store filmstjerner, for eksempel spilles fyrst Fabrizio Salina af Burt Lancaster, og de to sexsymboler Tancredi og Angelica, spilles af Alain Delon og Claudia Cardinale. Filmen tager os ind i de vidunderlige paladser og villaer, som Visconti valgte at filme i Leoparden: Palazzo Gangi, Villa Boscogrande, landsbyen Ciminna, kvarteret Kelsa i Palermo, Piana degli Albanesi og, i Ariccia i nærheden af Rom, Palazzo Chigi, som blev benyttet til optagelserne af de indvendige scener i fyrstepaladset.

Hvis du er interesseret i at høre flere interessante historier om filmen, så følg med i hvor jeg holder det næste foredrag i efteråret.

Tilmeld dig til filmturismeforedrag Leoparden den 27.11. 2020 hos FOF Nordsjælland 

Læs mere om Giuliana Holm på www.giulianamedia.dk

Palazzo Valguarnera Gangi, Palermo

Friske blomster fra det berømte Sanremo – blomsterkysten i Liguria,

Dansende skuespillere iført hvide handsker

Siracusa og Noto er de idylliske sicilianske UNESCO barokbyer, som danner baggrunden til de fortryllende filmkulisser i Malena (2000)

Siracusa og Noto er de idylliske sicilianske UNESCO barokbyer, som danner baggrunden til de fortryllende filmkulisser i Malena (2000)

En film af den sicilianske filminstruktør fra Mine aftener i Paradis Giuseppe Tornatore, og den farverig blomsterfestival i Noto

Handlingen i filmen foregår under Anden Verdenskrig, fra krigserklæringen den 10. juni 1940 til den amerikanske landgang på Sicilien i 1943.

Scenerne blev optaget hovedsageligt i de smukke barokbyer Siracusa og Noto, som siden 2002 har været del af UNESCOs kulturarv. I den fiktive by Castelcutò på Sicilien er den trettenårige Renato besat af den smukke Malèna Scordìa. Malènas mand er soldat og er blevet meldt savnet. Malèna er utroligt smuk og alene, mændene begærer hende, kvinderne hader hende og er misundelige. Hele landsbyen har travlt med at sladre om hende.

Filmen handler om ”Renato” – filmens fortæller – der udvikler sig fra dreng til voksen og om Malèna, som går fra at være hustru til enke, derfra til prostitueret. I slutningen optager hun igen rollen som hustru, fordi hendes mand pludseligt vender tilbage.

Castelcutò eksisterer ikke. Scenerne i den sydøstlige del af Sicilien blev optaget i Siracusa og den lille ø Ortigia, og i Noto, i provinsen Siracusa. Scenerne i den vestlige del af Sicilien blev filmet i Scala dei Turchi i Realmonte, Agrigento, stranden, hvor Renato og hans venner mødes, og i Poggioreale, i provinsen Trapani, hvor Renato møder Malénas mand for første gang.

Noto er også berømt for sin “infiorata festival”. Infiorata er en blomsterfestival, hvor kunstnere dækker byen med lange tæpper af blomster omkring maj-juni. Fra Nord- til Syditalien er der forskellige muligheder for at sikre, at du ikke går glip af denne oplevelse under din næste tur til Italien i slutningen af foråret-tidlig sommer. De tre bedste italienske ”infiorate festivaler” findes i Noto (Siracusa, Sicilien), Genzano (Rom, Lazio) og Spello (Perugia, Umbria).

Hvis du er interesseret i at høre flere interessante historier om filmen, så følg med i hvor jeg holder det næste foredrag i efteråret.

Tilmeld dig til filmturismeforedrag Malèna den 06.11. 2020 hos FOF Nordsjælland 

Noto: blomsterfestival

Loading...
X