Filmkulisser i to UNESCO kulturarvsområder i Postbudet (1994) af Michael Radford
Posted by giuly On May 22, 2020
Filmkulisser i to UNESCO kulturarvsområder i Postbudet (1994) af Michael Radford
De Æoliske Øer på Sicilien og øen Procida i Napolibugten
Øen Salina på Sicilien, Pollara strand
Den smukke og poetiske Postbudet fortæller en intens og tankevækkende fiktiv historie om, hvordan de mennesker, man møder på sin livsbane, kan åbne helt nye verdener.
Historien foregår i den periode, hvor den chilenske digter Pablo Neruda levede i eksil uden for Chile, i begyndelsen af 50erne. I dette fiktive univers flytter Neruda til en lille italiensk ø, hvor de fleste er analfabeter, men med den kendte digters ankomst følger en stor mængde post fra hele verden. Det bliver derfor nødvendigt at ansætte et ekstra postbud. Mario Ruoppolo, en dårligt uddannet fisker, med drømme om noget mere i livet, bliver Nerudas private postbud. De to udvikler et venskab og Marios forståelse og værdsættelse af poesi udvides. Endda så langt, at han lærer hvordan poesi kan anvendes til at vinde den smukke Beatrice.
Postbudets strand og Marios hus blev filmet ved Pollara på Salina, en af de æoliske øer, de 7 vulkanske øer nord for Sicilien. Øen blev valgt til optagelser af de naturlige landskaber. Pollara ligger oppe på en klippeskrænt i Porre-bjergets sekundære krater, hvor halvdelen er skredet i havet. Blandt filmkulisserne fra dette sted er Nerudas lyserøde villa med havudsigt, som ligger mellem kirken og den lille havn inde bag en lille olivenlund. Ved at fortsætte ad samme vej kommer man ned til den lille havn med de ejendommelige grotter. Fra den lille havn kan man også se stranden ved klippevæggen. Ud over vandet er der en udsigt til naboøen Filicudi og den massive klippeblok Il Faraglione.
Alle de scener, hvor Mario cykler gennem bjerge, der grænser ud mod et koboltblå hav, er optaget på øen Salina. Den anden del af filmen er optaget på øen Procida, som ligger lige ud for det hektiske Napoli. Her blev mange af scenerne fra Postbudet optaget, bl.a. i Corricellas gader og nede ved den kulørte og lidt søvnige havn. Det gælder ikke mindst den lille café, der i dag blot hedder Locanda del Postino. Hovedpersonen Mario spilles af det store napolitanske talent Massimo Troisi, som døde af et hjerteanfald, 41 år gammel, kun tolv timer efter at filmen blev færdigoptaget. Han er en de få skuespillere, der er blevet nomineret til Oscar efter deres død.
Hvis du er interesseret i at høre flere spændende detaljer om filmen, så følg med i hvor og hvornår jeg holder det næste foredrag i efteråret.
Følg med de kommende filmturismeforedrag i august 2020
Øen Salina på Sicilien
Øen Procida, Napolibugten
Locanda del postino i øen Procida, Napolibugten
Øen Ischia filmkulisser i Elena Ferrantes tv-serie “Min geniale veninde”
Posted by giuly On May 19, 2020
Ren fryd for øjet i de spektakulære filmkulisser i Leoparden (1963)
Posted by giuly On May 13, 2020
Ren fryd for øjet i de spektakulære filmkulisser i Leoparden (1963)
Et hovedværk i italiensk og europæisk film, skabt af den perfektionistiske filminstruktør og neorealismens fader Luchino Visconti
Leoparden bygger på romanen af samme navn, skrevet af den sicilianske forfatter Giuseppe Tomasi di Lampedusa (1896-1957), hertug af Palma di Montechiaro og fyrsten af Lampedusa. Leoparden var hans eneste roman, som blev udgivet i 1958 – efter hans død og gjorde ham berømt post-humt. Leoparden regnes i dag for et hovedværk i det 20. århundredes italienske litteratur. Leoparden beskriver det sicilianske aristokratis undergang i 1860, hvor hele aristokratiets position trues af den demokratiske bevægelse, som ønsker et samlet Italien styret af moderne embedsmænd fra nord.
Efter at Visconti havde læst romanen flere gange, indså han, at han skulle løse nogle kæmpe store problemer: han skulle finde egnede steder til at erstatte de paladser, der er beskrevet i romanen, men som ikke længere eksisterede i virkeligheden ,og han skulle ”rense” en landsby i 60erne for alle de moderne forstyrrende elementer, som f.eks. lygtepæle, telefonpæle, el-ledninger, asfalterede veje, radiatorerne osv., der ikke fandtes i 1860erne , hvor fortællingen foregik. Hvis Visconti skulle optage filmen i dag, ville han have haft færre vanskeligheder. Først og fremmest fordi fyrstepaladset, der blev bombarderet under anden verdenskrig, blev genopbygget i 2015 af nogle sicilianske borgere. Ja, en gruppe arkitekter restaurerede det, der var tilbage af villaen med egen finansiering og ved at bevare det oprindelige udsende og struktur af det fornemme Lampedusa-familiepalads. For det andet er det i dag, i modsætning til begyndelsen af 60erne, muligt at rekonstruere hele scenariet, samt de manglende bygninger med digitale computerteknikker.
Intet var umuligt at opnå for den perfektionistisk filminstruktør, som var kendt for at drive sin producer Goffredo Lombardo til vanvid med sine mange helt exceptionelle krav. Lombardo fortæller, at Visconti, under optagelserne af Leoparden, krævede, at der hver dag skulle bringes friske blomster til Palermo, Sicilien, fra det berømte Sanremo – blomsterkysten i Liguria, Norditalien!! Ikke nok med det, fortæller Lombardo videre, at i den pragtfulde dansescene med hundredvis af dansende skuespillere iført hvide handsker, på trods af varmen, kunne Visconti få øje på det mindste svedplet på handskerne. Visconti kunne slet ikke koncentrere sig om at filme, hvis handskerne ikke var helt pletfri og derfor krævede han, at der blev oprettet et vaskeri med ca. 50 kvinder til at vaske handskerne hver dag. Men Visconti får også noget nær perfekte præstationer ud af hele skuespillerholdet. I filmen optræder nogle af den tids store filmstjerner, for eksempel spilles fyrst Fabrizio Salina af Burt Lancaster, og de to sexsymboler Tancredi og Angelica, spilles af Alain Delon og Claudia Cardinale. Filmen tager os ind i de vidunderlige paladser og villaer, som Visconti valgte at filme i Leoparden: Palazzo Gangi, Villa Boscogrande, landsbyen Ciminna, kvarteret Kelsa i Palermo, Piana degli Albanesi og, i Ariccia i nærheden af Rom, Palazzo Chigi, som blev benyttet til optagelserne af de indvendige scener i fyrstepaladset.
Hvis du er interesseret i at høre flere interessante historier om filmen, så følg med i hvor jeg holder det næste foredrag i efteråret.
Tilmeld dig til filmturismeforedrag Leoparden den 27.11. 2020 hos FOF Nordsjælland
Læs mere om Giuliana Holm på www.giulianamedia.dk
Palazzo Valguarnera Gangi, Palermo
Friske blomster fra det berømte Sanremo – blomsterkysten i Liguria,
Dansende skuespillere iført hvide handsker
Siracusa og Noto er de idylliske sicilianske UNESCO barokbyer, som danner baggrunden til de fortryllende filmkulisser i Malena (2000)
Posted by giuly On May 6, 2020
En film af den sicilianske filminstruktør fra Mine aftener i Paradis Giuseppe Tornatore, og den farverig blomsterfestival i Noto
Handlingen i filmen foregår under Anden Verdenskrig, fra krigserklæringen den 10. juni 1940 til den amerikanske landgang på Sicilien i 1943.
Scenerne blev optaget hovedsageligt i de smukke barokbyer Siracusa og Noto, som siden 2002 har været del af UNESCOs kulturarv. I den fiktive by Castelcutò på Sicilien er den trettenårige Renato besat af den smukke Malèna Scordìa. Malènas mand er soldat og er blevet meldt savnet. Malèna er utroligt smuk og alene, mændene begærer hende, kvinderne hader hende og er misundelige. Hele landsbyen har travlt med at sladre om hende.
Filmen handler om ”Renato” – filmens fortæller – der udvikler sig fra dreng til voksen og om Malèna, som går fra at være hustru til enke, derfra til prostitueret. I slutningen optager hun igen rollen som hustru, fordi hendes mand pludseligt vender tilbage.
Castelcutò eksisterer ikke. Scenerne i den sydøstlige del af Sicilien blev optaget i Siracusa og den lille ø Ortigia, og i Noto, i provinsen Siracusa. Scenerne i den vestlige del af Sicilien blev filmet i Scala dei Turchi i Realmonte, Agrigento, stranden, hvor Renato og hans venner mødes, og i Poggioreale, i provinsen Trapani, hvor Renato møder Malénas mand for første gang.
Noto er også berømt for sin “infiorata festival”. Infiorata er en blomsterfestival, hvor kunstnere dækker byen med lange tæpper af blomster omkring maj-juni. Fra Nord- til Syditalien er der forskellige muligheder for at sikre, at du ikke går glip af denne oplevelse under din næste tur til Italien i slutningen af foråret-tidlig sommer. De tre bedste italienske ”infiorate festivaler” findes i Noto (Siracusa, Sicilien), Genzano (Rom, Lazio) og Spello (Perugia, Umbria).
Hvis du er interesseret i at høre flere interessante historier om filmen, så følg med i hvor jeg holder det næste foredrag i efteråret.
Tilmeld dig til filmturismeforedrag Malèna den 06.11. 2020 hos FOF Nordsjælland
Noto: blomsterfestival
Hvordan lavede kvinderne tomatekstrakt på Sicilien i 50erne, som vi ser på torvet i filmen Mine aftener i Paradis?
Posted by giuly On April 29, 2020
Filmen Mine aftener i Paradis fra 1989, af den sicilianske filminstruktør Giuseppe Tornatore, indledes med en scene af et smukt torv i den fiktive by Giancaldo, som i virkelighed befinder sig i en landsby af navn Palazzo Adriano, i provinsen Palermo. Tornatore valgte at filme torvet i Palazzo Adriano fordi at han mener at det er et af de smukkeste sicilianske torve. Han blev betaget af uregelmæssigheden med springvandet, som var placeret i det ene hjørne af torvet, samt den autenticitet det udstrålede.
Det er på dette torv hvor de udvendige optagelser af den fiktive biografbygning fandt sted. Den berømt biograf Paradis eksisterede ikke, den blev fuldstændig genopbygget under filmoptagelserne og anbragt i Via Nino Bixio, med udsigt over torvets ottekantede barok-springvand, dateret 1608. I Palazzo Adriano er det i øvrigt muligt at besøge Mine aftener i Paradis museet, som har gratis adgang og hvor det er muligt at se alle filmrekvisitterne samlet og mange filmbilleder taget under optagelserne.
I scenen hvor kvinderne på torvet tørrede tomatekstrakt på træplader, får vi indsigt i den måde man i 50erne på Sicilien fremstillede ”u strattu”, som det hedder på siciliansk. Dette betyder ekstrakten, som man stadig kan se i dag sporadisk på de sicilianske gader.
”U strattu” er et ægte gastronomisk alkymistisk fænomen. Det er et produkt af en proces, hvor solen fungerer som et “transformerende middel”, der bringer tomaten fra en tilstand af vandig grøntsag til den røde kvintessens. Ekstrakten blev tilberedt hjemme, på landet, men også i byerne på en lille terrasse eller endda en altan, hvor man kunne udstille træpladerne, i hvilken tomatmassen var spredt, og solen gjorde resten. Luften var renere dengang, og det mest forurenende var lugten af hestepære, da der var stadig mange hestevogne i 50’erne og 60’erne på Sicilien. I hele august var der på hver balkon en træplade med ekstrakt til tørring. I de dage, under ekstraktprocessen, var der indgået en slags stiltiende aftale mellem alle kvinder i området: ingen tøjvask dryppende, ingen slog tæpper eller foretog sig anden aktivitet, som kunne forurene ekstrakten.
Tomatekstraktproceduren
Ekstrakten er ikke nem at lave, og kræver stor tålmodighed og erfaring.
Ingredienserne var meget enkelte: 30 kg tomater til ca. 1,45 kg ekstrakt, fint eller groft salt, ekstra jomfru olivenolie, laurbærblader, masser af sol og uendelig tålmodighed.
De væsentlige eller næsten uundværlige værktøjer var: 1) en keramiskskål så bred som muligt, 2) planker af træ (umalet), hvorpå tomaterne skulle hvile, 3) stativet, hvor pladerne skulle placeres på, 4) tynde slør til at dække tomaterne i solen, 5) en grøntsagsmølle eller en elektrisk tomatpresse, 6) en dyb keramikskål til placering af tomatpuré i den videre tørringsfase og 7) glaskrukker til opbevaring af ekstrakten.
Ekstrakten skulle røres med træskeen, for at både kanterne og midten blev ensartet tørret. Om aftenen blev den omhyggeligt dækket med tynde slør, og om natten blev den taget indendørs, for at den ikke fik fugt. I sidste ende, da farven var gået fra lyserød til en smuk vinøse lilla og konsistensen fra vandig til en fast, blev massen opsamlet med olierede hænder og anbragt i en lerkrukke og dækket med laurbærblade. Det var en meget lang proces som krævede tålmodighed. Processen varede ikke mindre end en måned, og nu og da – på trods af slørene – var det nødvendigt at kontrollere, at fluer og andre insekter ikke hvilede på det. Krukken skulle lukkes og opbevares i mørke. På denne måde kunne ekstrakten holde sig i en evighed og den smagte altid vidunderligt.
Hvis du er interesseret i at høre flere spændende detaljer om filmen, så følg med i, hvor jeg holder det næste foredrag i efteråret.
Tilmeld dig til filmturismeforedrag Mine aftener i Paradis den 09.10. 2020 hos FOF Nordsjælland.
Rai tv-kanalen har udsendt to nye episoder af Kommissær Montalbano, men afslutningen af tv-serien ligger låst inde i forlaget Sellerios pengeskab
Posted by giuly On April 24, 2020
Hvornår vil den blive offentliggjort? Og hvad har Montalbano https://rubriche.dante-alighieri-cph.dk/da/rai-tv-kanalen-har-udsendt-to-nye-episoder-af-kommissaer-montalbano-i-marts-men-afslutningen-af-den-beroemte-sicilianske-tv-serie-ligger-laast-inde-i-forlaget-sellerios-pengeskab-hvornaar-vil-den-bl/?preview_id=9777&preview_nonce=e18b28d28e&preview=true&_thumbnail_id=9883at gøre med Michey Mouse eventyret Topalbano?
Kommissær Montalbano instrueret af Alberto Sironi
Rai har besluttet at udsætte udsendelsen af den tredje episode til 2021 selvom den allerede var blevet filmet i 2019: Il metodo Catalanotti – Catalanotti-metoden. Muligvis vil den blive udsendt sammen med de to absolut sidste episoder, baseret på de sidste to romaner, som Camilleri har efterlagt, en af dem er offentliggjort: Il cuoco dell’Alcyon – Alcyons kok. Den sidste bog Riccardino, med afslutningen af Kommissær Montalbanos historie, er ikke offentliggjort endnu, da Cammilleri allerede i 2006, i frygt for at blive senil, overleverede afslutningen til forlaget Sellerio, med en aftale om at den skulle offentliggøres efter hans død. Det var Cammileris sidste gave til os!
Kommissærens fremtid efter Camilleris og Sironis død er åben. De to sidste romaner, som endnu ikke er blevet filmatiseret, har Zingaretti ikke bekræftet, om han vil instruere, da han bad om tid til at ‘bearbejde sorgen’. Alt imens Kommissær Montalbans fyrretyvende og sidste episode Riccardino stadig ligger bag lås og slå inde Sellerios pengeskab.
Det er dog muligt at læse to særlige Disney episoder af serie Topalbano, ”topo” betyder mus på italiensk, det er derfor Mickey Mouse hedder Topolino, dvs. ”lille mus”. Montalbano hedder i denne version Topalbano, der netop er inspireret af Kommissær Montalbano, og blev den 10. april 2013 en af Disney tegneseries eventyr i Topolino nr. 2994. Seks år senere, den 31. juli 2019, da Maestro gik bort, blev det besluttet at Mickey Mouse skulle hylde Andrea Camilleri og Topalbanos eventyr blev genoptager i Topolino nr. 3323
Berømte filmkulisser i Elena Ferrantes UNESCO kulturarvsby Napoli og øen Ischia
Posted by giuly On April 15, 2020
Berømte filmkulisser i Elena Ferrantes UNESCO kulturarvsby Napoli og øen Ischia
Studie optagelser i Marcianise
Elsker du Elena Ferrantes Napoli-romaner og skal du på ferie i Italien? Måske ved Napolibugten?
I mit foredrag om filmkulisser fra tv-serien Elena Ferrantes Min geniale veninde tager jeg jer i hånden gennem Napolis historiske centrum, de charmerende gyder, Posillipos smukke strand med udsigt til Palazzo Donn’Anna, i Rione Luzzatti di Gianturco, hvor de to veninder vokser op og på øen Ischia.
Elena Ferrantes anmelderroste Napoli-romaner har solgt over 12 millioner eksemplarer i over 50 lande. Min geniale veninde (2011), det første bind af fire, følger to barndomsveninder fra deres opvækst i 1950ernes fattige Napoli og op gennem voksenlivets udfordringer. HBOs store succes tv-series første sæson på otte afsnit er baseret på det først bind og blev udsendt i oktober 2018. Den anden sæson, baseret på andet bind Historien om et nyt navn, har HBO udsendt siden februar 2020.
Napoli blev grundlagt af grækerne omkring 8. århundrede f.Kr og hed oprindelig Parthenope, men skiftede senere navn til Neapolis som på græsk betyder “Den nye by”. Byen har knap en million indbyggere og befinder sig i nærheden af vulkanen Vesuv. Napoli er Europas største historiske centrum, som siden 1995 har haft en velfortjent plads på UNESCOs verdensarvsliste, og omkring byen ligger flere seværdigheder i verdensklasse.
Napoli, som er Italiens tredjestørste by efter Rom og Milano, har haft et negativt image i årtier. Byen blev associeret med kriminalitet, den napolitanske mafia Camorra, kaos og affaldsskandalerne. Ikke et sted som turisterne ville besøge, men efter en periodes isolation oplever Napoli i disse år en opblomstring og et overvældende turistboom. Dette skyldes, at Napoli har formået at forny sig, og samtidig at bevare sin autenticitet. Byens kreative kræfter finder pludselig ny inspiration, og blandt disse er den mystiske skribent Elena Ferrante. Ifølge Napolis borgermester Luigi De Magistris er der blevet optaget over 1.000 film, tv-serier og reklamer i de seneste 5 år i Napoli, og man ser filmoptagelser næsten hver dag rundt omkring i byen. Ifølge Lonely Planet er Napoli ”Italy’s coolest city”.
I mit foredrag ser vi på fænomenet Ferrante, og filmatiseringen af første sæson af Min geniale veninde, vi går på opdagelse i Napolis seværdigheder, og området hvor de filmatiserede romaner, instruerede af instruktøren Saverio Costanzo, foregår.
Hvis du er interesseret i at høre flere interessante historier om tv-serien, så følg med i hvor jeg holder mit næste foredrag i efteråret.
Læs mere om Giuliana Holm på www.giulianamedia.dk
Piazza del Plebiscito, Napoli
Ischia Ponte
De legendariske sicilianske filmkulisser i The Godfather Trilogien
Posted by giuly On April 4, 2020
De legendariske sicilianske filmkulisser i The Godfather Trilogien
De legendariske sicilianske filmkulisser i The Godfather Trilogien
Al Pacino, US actor, in his wedding suit, and Simonetta Stefanelli, Italian actress, in her wedding dress on their wedding day in a publicity still issued for the film, ‘The Godfather’, Sicily, Italy, 1972. The mafia drama, directed by Francis Ford Coppola, starred Pacino as ‘Don Michael Corleone’ and Stefanelli as ‘Apollonia Vitelli’. (Photo by Silver Screen Collection/Getty Images)
Har du været filmturist? Kan du lide sicilianske mafiafilm og skal du måske på ferie på Sicilien?
Her et tilbud du ikke kan afslå!!!
Netop i disse betagende sicilianske områder vil du kunne genkende nogle af de berømte steder fra filmene. På Sicilien blev der optaget mange film: Leoparden 1963, Mine Aftener i Paradis 1989, Postbudet 1994 bare for at nævne nogle stykker. Formålet med min filmturisme foredragsrække er at vise de berømte italienske filmkulisser, som har inspireret både italienske filmproducenter og Hollywood. I mit foredrag om The Godfather Trilogien (1972- 1990) beskriver jeg de sicilianske optagelser, som Hollywoods velkendte instruktør Francis Ford Coppola har valgt til kulisser af sin trilogi, baseret på Mario Puzos roman af samme navn. Trilogien er blevet optaget mange forskellige steder, de fleste i USA, men en del af historien blev optaget flere steder i Italien, som f.eks. i regionen Friuli Venezia Giulia, hvor ”displacement” optagelser, som forestiller scener i Ellis Island i New York. De er i virkeligheden filmet i Salone degli Incanti, i Trieste. Andre scener fandt sted i Viterbo i regionen Lazio og i Vatikanstaten i Rom. De fleste optagelser i Italien er hovedsagelig filmet på Sicilien. I foredraget The Godfather Trilogien ser vi på de sicilianske legendariske scener, og de byer, hvor optagelserne i virkeligheden fandt sted, bl.a. i nordøst og nordvest Sicilien.
Når man skal til at optage en film er kulisserne ikke altid i overensstemmelse med virkeligheden, nogle kan være bygget i studiet, andre filmes i virkelige omgivelser. Man taler om ”displacement” dvs. at i filmen ser vi et bestemt sted eller en by, men i virkeligheden er de fysiske rammer fra landskaber af en, eller flere omgivelser/byer, der senere bliver klippet sammen i klipperum. Dette kan ske af både æstetiske og praktiske grunde. Francis Ford Coppola ville i første omgang filme i landsbyen Corleone, der hvor Mafiaens højborg Corleone finder sted i provinsen Palermo på vestkysten, men valgte til sidst at skabe et fiktivt ”Corleone”, som er resultatet af optagelser fra flere landsbyer på østkysten.
I foredraget vil vi finde svar på flere spørgsmål:
– Hvorfor blev Godfather ikke optaget i selve Corleone by? Og hvor er lokationerne fra filmen i virkeligheden fra?
– I filmen ser vi den berømte scene hvor Michael spadserer i ”Corleone” og forelsker sig ved første blik i den skønne Apollonia. Da Michael ankommer til Bar Vitelli spørger han ejeren Vitelli (Apollonias far) om lov til at gifte sig med hans datter. I hvilken by ligger den famøse Bar Vitelli? Og hvor ligger kirken hvor Michael og Apollonia gifter sig?
– Hvordan hænger det sammen at Coppola-familien er noget af et filmdynasti i The Godfather Trilogien?
– Og hvor mange Oscar har trilogien vundet? Er det muligt at flere skuespillere kan vinde en Oscar som bedste skuespiller til den samme hovedkarakter som Don Corleone?
– Kan det være rigtig at The Godfather part I (1972) anses som en af verdens bedste film og ligger på første plads på flere top lister?
Kom og hør mere om de berømte sicilianske filmkulisser d.21.01. 2021
Tilmeld dig til filmturisme foredraget om Godfather trilogien hos FOF Midtsjælland
Badolato – elskede land mellem himmel og hav – den 20 maj 2020
Posted by giuly On February 9, 2020
Badolato – elskede land mellem himmel og hav
Mød den italiensk filminstruktør og se dokumentarfilm om Badolato (Calabrien)
Dato: d. 20 maj 2020
Tid: 17:00-20:00
Sted: Hellerup Bibliotek – Ahlmanns Alle 6, 2900 Hellerup
Gæst: instruktør Imelda Bonato
Dokumentar: Badolato – elskede land mellem himmel og hav Instruktør: Imelda Bonato År: 2019 Varighed: 66 minutter
Dokumentaren af den italienske instruktør Imelda Bonato beskriver en middelalder landsby, der var ved at dø af affolkning, men genoplivet med lokal og international solidaritet, hvilket også redder de traditionelle værdier, der er typiske for regionen Calabria. Filmen om Badolato nævner også danskerne fra Villa Collina (ca. 400-500 danskere, der har købt 100 huse i Villa Collina-kvarter), der kommer til Badolato Marina hver sommer.
Før fremvisning vil der være et kort foredrag om Calabrien af Giuliana Holm, der er cand. mag. i film- og medievidenskab og italiensk. Derefter holder Bonato en introduktion om sin dokumentarfilm på italiensk, oversat på dansk af Holm. Efter dokumentarfremvisning diskuterer vi filmen med instruktøren.
Som afslutning byder Societá Dante Alighieri på snacks og et glas italiensk vin.
Instruktør Imelda Bonato
Imelda Bonato er fra regionen Veneto, født i Noventa Vicentina i 1942. Hun debuterede med: Napoli, la dolce e la forte, der vandt den første præmie for video-kvinde i Firenze i 1997. I sæsonen 2003-2019 demonstrerede Bonato et større socialt engagement med produktionen af dokumentarfilm dedikeret til begivenheder og lande, der åbner nye veje for et mere åbent og støttende koncept af Italien og Europa, herunder flere dokumentarer om Calabrien:
Badolato den lyse landsby 2002 (om den lille landsbys ekstraordinære evne til at byde hundreder af kurdiske flygtninge fra Ararat-skibet ind til deres hjem)
Lanciano Day 2003 (internationale møde med alle dem i verden som har efternavnet ”Lanciano” med oprindelsen fra Badolato)
Riace 2005 (landsbyen nær Badolato, som blev berømt over hele verden pga. borgmesteren Domenico Lucano og hans modtagelse af migranter.
Guardavalle – et landsby at opdage 2007 (om en anden landsbyen nær Badolato ved af dø)
Carvurnera 2017 (om den sidste kulbrænder og kunsten om fremstilling af trækul)
Foredrag Italienske film – Berømte Calabriske filmkulisser
Posted by giuly On January 26, 2020
Nu kan du tilmelde dig til foredragsrække om de spændende filmlocations i regionen Calabrien her:
Berømte Calabriske filmkulisser
Giuliana Holm
Lær Italien at kende gennem en rejse i italiensk films kulturelle temaer og locations.
Foredragene foregår på dansk, men det italienske sprog benyttes. Forudsætninger på basisniveau i italiensk er en fordel, når filmen gennemgås, men det er ikke et krav.
Fredag den 7/2:
1. Film: Badolato – Amata terra mia tra cielo e mare (2019)
Instruktør: Imelda Bonato
Området: Badolato – provinsen Catanzaro – Calabria
Vi tager en tur til den uspolerede og autentiske middelalderby Badolato i Catanzaro, provinsen er et område som i disse år oplever en betydelig vækst. Det er også en by med dybe kulturtraditioner, hvor kunstnere ynder at komme.
I Badolato bor lidt over 3.000 indbyggere og i sommerperioden befolkes området af yderligere 400-500 dansker og ca. 15 svenske familier.
Fredag den 21/2:
2. Film: A Ciambra (2017)
Instruktør: Jonas Carpignano og executive producer: Martin Scorsese
Området: Gioia Tauro, provinsen Reggio Calabria, vest Calabria på den tyrreniske kyst
Filmen følger den fjortenårige Pio i den calabriske havneby Gioia Tauras slumkvarter, hvor den unge roma ikke har andre fremtidsudsigter end at blive kriminel. Vi ser den magiske realisme blandet med slumromantik, og hver gang skønheden baner sig vej frem på lærredet, bliver vi straks mindet om dens mørke side.
Med A Ciambra lægger Carpignano sig i direkte forlængelse af neorealisternes humanistisketraditioner med en gribende historie om en ung drengs transformation fra barn til voksen i et højaktuelt kriseramt Europa, hvor børn og udsatte familier er de første ofre.
Fredag den 6/3:
3. Le quattro volte (2010)
Instruktør: Michelangelo Frammartino
Området: Alessandria del Carretto, provinsen Cosenza, nordøst Calabria
Le quattro volte er et ordløst mikrodrama, en naturkomedie, en dokumentation af livets tomgang og fremgang og et af de smukkest filmede fotoværker.Le quattro volte er en prisbelønnet og bemærkelsesværdig film, der bl.a. har vundet flere fornemme priser på Cannes film festival (bl.a. ‘Juryens særpris’ og ‘Quinzaine des Réalisateurs’) samt hovedprisen på CPH:DOX i 2010.
Vi ser et poetisk billede af livets cyklus, fra skønne naturområdet hvor der stadig findes de ubrudte traditioner i et tidsløst sted midt i i Calabriens frodige bjerge.
Fredag kl. 15.30 – 17.30 den 7/2, 21/2 og 6/3.
3 foredrag