ED ELLI A ME

EN SPEED-DATE MED DANTES INFERNALSKE SKABNINGER

Skrevet af Giuliana Holm 1 oktober 2021

Det er tirsdag den 14. september, 700 år efter Den Guddommelige Komedies store digterforfatter Dante Alighieri døde (1265-1321). Ved indgangen til det gamle Universitetsbibliotek står der ved porten: ”Lasciate ogne speranza, voi ch‘intrate”! (”Lad alt håb fare, I der her går ind”, Helvede, sang III, vers 9). Vi træder ind gennem porten, hvor vi deles i små grupper og hver for sig begynder vi vores speed dating med de frygtelige karakterer, bragt til live direkte fra Dantes Inferno.

Tredive skabninger venter på at få besøg af omverdenen og hver af dem er placeret i en af bibliotekets mange små nummererede læsestuer. De er alle begejstrede for at fortælle os deres historie. Den første jeg møder i rum nr. 16 er Pier della Vigna, jeg står lige foran en sjæl i smerte, han reciterer på engelsk en revideret tekst (skrevet af den italienske instruktør Giuseppe L. Bonifati inspireret af Dante) fra Helvede, sang XIII og fortæller mig at han intet har gjort mod kejser Frederik II. Della Vigna trådte i tjeneste hos kejseren i 1221, hvor han fik en fremragende karriere, der endte med at han blev den kejserlige kansler. Lykken vendte sig imod ham, muligvis pga. andres misundelse, da han blev beskyldt for sammensværgelse mod kejseren og fik stukket et øje ud som straf. Pier della Vigna kunne ikke bære skammen og begik sandsynligvis selvmord. Derfor placerede Dante ham blandt selvmorderne i Helvede. Jeg ser det desperate blik i hans øjne, han er på randen af at blive tosset og jeg føler medlidenhed med hans lidelse og derfor kan jeg ikke lade være at lægge en hånd på hans skulder, og sige at jeg tror på hans uskyld!

En sirenealarm signalerer til os, at vi skal til at date en anden forbandet sjæl, og jeg går ind hos de tre furier (Erinyer), der er de arrige, hævnlystne gudinder, som står ved murene ind til Helvedesstaden Dis, stedet hvor kættere og satanister straffes. Alle tre furier påberåber Medusas ankomst for at forstene Dante. De tre hærgende kvinder fremstår temmelig truende, de slår hårdt i brystet med hånden, stamper fødderne på gulvet og ser mægtig stærke ud i den alt for lille læsestue nr. 17, hvor vi befinder os. Vi er kun to tilskuere, der ligesom Dante og Vergil står ansigt til ansigt med dem. Jeg har mest lyst til at løbe væk, men vi venter til at den næste sirenealarm går i gang.

Jeg skynder mig ind til den næste fortabte sjæl og her møder jeg den vrede Filippo Argenti, som går rasende frem og tilbage i det lille rum nr.19, med bart bryst og to hestesko i hånden. Dante placerede ham blandt de vrede i helvedes femte cirkel (Sang VIII), hvor Argenti nærmer sig færgemanden Flegiàs, som sejler Dante og hans guide over floden Styx, og vredt spørger Dante hvorfor han ønsker at ankomme til Helvede for tidligt.

Filippo fik navnet Argenti, som betyder sølv, fordi hans hest havde hestesko på i sølv. Jeg dater videre med flere forfærdelige skabninger og møder den sidste, som har en sort bøddelhætte på hovedet. Mens jeg prøver at gætte hvem hun skulle repræsentere, tager hun pludselige alt sit tøj og støvler af, og indenunder er hun klædt i en tætsiddende hudfarvet ”nøgnedragt”. Efterfølgende forlader hun bunken af tøj på gulvet, og løber ud mod enden af gangen sammen med de andre, som nu også er iklædt “nøgendragter”.

Musikken går i gang, vi tilskuere bliver henvist til at gå op på første etage, hvor vi kan se de “nøgne” skabninger oppefra, og de udfører en infernalsk dans, omfavnet af røde lyseffekter. I slutning af forestillingen går vi ud af helvede, ud af porten i gården, hvor der på et neonskilt nu står med et citat fra Dantes Komedie: ”E quindi uscimmo a riveder le stelle” (”og [vi] genså nattens stjerner”, Helvede, sang XXXIV, vers 138-139).

At date de frygtelige sjæle var en skræmmende og uhyggelig oplevelse, et møde i Helvede man ikke kan glemme!!

Forestillingens dramaturgi og instruktør er italienske Giuseppe L. Bonifati, skuespiller der spillede Dante er spanske Alberto M. Guinaldo, mens den danske operasanger Fritjof Fuglesang spillede Vergil. Skabningerne blev spillet af tredive studerende fra Copenhagen International School of Performing Arts. Originalmusik er af italienske Claudio Passilongo, koreografi af Sydafrikanske Melody Putu og set design af ungarske Linda Sugataghy.

Begivenheden og teaterforestillingen ED ELLI A ME blev realiseret i et samarbejde mellem Pia Schwarz Lausten fra italienskfaget ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk (KU), Studenterhuset, Københavns Universitets campus service, og Giuseppe Bonifati, leder af performancegruppen DOO (Divano Occidentale Orientale) & Det Flyvende Teater.

Projektet blev støttet økonomisk af Det Italienske Udenrigsministerium, Det Italienske Kulturministerium (Dante 2021), Det Italienske Kulturinstitut, Foreningen Dante Alighieri, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, samt Lasson Andersens Fond og Københavns kommune.

Velkomsten til ED ELLI A ME fik vi fra fremtrædende personligheder, som David Dreyer Lassen, prorektor for Københavns Universitet og Dr. Luigi Ferrari, Italiens Ambassadør i Danmark.

I programmet var der inkluderet et udtømmende seminar omkring Dante Alighieri med en række saglige og spændende foredrag afholdt af Hanne Roer, lektor, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, KU, Ditlev Tamm, prof. emer. Det Juridiske Fakultet, KU, Pia Schwarz Lausten, lektor, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU og Ole Meyer, oversætter af Den Guddommelige Komedie til dansk.

Klik på billedet for at forstørre

I år fejres 700 året for Dante Alighieris død (1265-1321). Dante er kendt i hele verden for sit hovedværk Den guddommelige Komedie, et episk digt (100 sange, ca. 600 sider, skrevet i terziner i rimstilling) om en fantastisk rejse gennem Helvede, Skærsilden og Himlen. For nutidens læsere er det også en rejse gennem tiden og ikke mindst middelalderen, som er super godt beskrevet af Dante. Komedien er et højdepunkt i verdenslitteraturen og er det første store værk skrevet på italiensk folkesprog i en tid, hvor man ellers skrev på latin.

Jeg føler mig privilegeret ved som italiener at kunne læse Dantes Guddommelig Komedie i den originale version, og at opleve Dantes vidunder af et digt i hele sin pragt. Det fryder mig at læse digtet højt for at lytte til melodien af de italienske vers i sangene. Kære læser, du kan selv høre hvordan den første sang lyder her: https://www.youtube.com/watch?v=W9aDqQKYEto&list=PLvV1DromSLd4XHsxRc7zWAk9m0vZUfX99

Komedien er oversat til 58 sprog og på dansk findes der flere versioner, bl.a. den letlæselige version: Fortællinger fra Dante Den guddommelige komedie af Ebbe Kløvedal Reich og den kort version: Dante på en time af Katarina & Henrik Lang for dem der har det meget travlt.

På trods af at der er gået 700 år er det stadig utroligt spændende at læse om hvem Dante beslutter sig for at sende i Helvede og med hvilken straffe de skal pines. Dante blev dømt til forvisning fra sin by Firenze i 1301 og kom aldrig tilbage. Dermed udviklede han et had-/kærligheds-forhold til byen. Dantes gravsted befinder sig den dag i dag i Ravenna, hvor han døde. Tidens begivenheder beskrevet af Dante afspejler vores tid på mange punkter, vi ser grådige bankmænd og paver, magtsyge herskere, svindlere af alle slags osv. Vi kan genkende billedet i vores tid, for eksempel Den Danske Banks hvidvaskning af penge og svindel, Vatikanets hvidvaskning af mafiapenge, gerrighed og pædofili, Trumps kamp om magten for enhver pris osv. Dante fulgte sin tids moral, styret af den kristne religion og af tidens viden om universet, baseret på Ptolemæus’ planetsystem (med Jorden som centrum for universet og Solen, Månen og planeterne som kredsede omkring Jorden). Dengang troede man at verden blev skabt 6.000 år tidligere og at den skulle snart gå til at grunde ved dommedag.

Helvede – Inferno – I, sang, vers 1-6

Dantes komedie starter med at han befinder sig i en midtvejskrise i den dunkel skov:

(danske vers af Knud Hee Andersen 1963)

Med Guds støtte og hjælp fra sin store platoniske kærlighed, Beatrice, skal Dante igennem en rejse i det hinsides, ned i Helvede og op ad Skærsildsbjerget, guidet af Vergil (som symboliserer intellektet), for at finde ud af hvad der er rigtigt og hvad der er forkert i livet og dermed sikre sig en plads i Paradiset, sammen med sin elskede Beatrice (symbol for teologien).

Dante mødte Beatrice Portinari da han var ni år og genså hende da han var atten år. Han forelskede sig og hun blev hans store kærlighed og muse. Desværre blev Dante selv forlovet da han var tolv år med Gemma Donati og Beatrice blev gift med bankmanden Simone dei Bardi, da hun var nitten. Hun døde da hun var 24 år og Dante blev meget knust over hendes død, som han skriver i sin Convivio.

Dante møder mange mennesker i løbet af sin rejse gennem Komedien, i Helvede møder ham de forbandede som pines. De bliver alle straffet efter de syv dødssynder: hovmod, gerrighed, utugt, misundelse, frådseri, vrede og dovenskab. Hvis Dante levede i dag ville han nok ikke straffe nogen for at være homoseksuel eller for at høre til en anden religiøs tro, men dengang besluttede Dante at hans elskede lærer Brunetto Latini, som ifølge digteren var homoseksuel, skulle ende i den syvende kreds, på den tredje ring. Derimod blev profeten Muhammed, grundlægger af islam, på Dantes tid opfattet som den der splittede den kristne tro, og derfor blev han sendt længere ned i den ottende kreds, som er underopdelt i ti kløfter, hvor der i den niende kløft er et sted for dem der splitter, og her befinder profeten sig.

Den egyptiske dronning Kleopatra straffes i den anden kreds på grund af sin vellyst og sine de mange elskere bl.a. Julius Cæsar og Marcus Antonius. Det er det samme sted hvor Dante møder de to berømte elskende Paolo og Francesca fra Rimini, som blev symbol på utroskab og den frie og passionerede kærlighed. Dante sparer ikke paverne for at blive sendt ned i Helvede. I den tredje kløft af den ottende kreds findes Paven Nikolaus III, som ligger med hovedet nedad i et hul og med fodsåler der stikker ud i brand. Her skulle han blive indtil den stadigt levende pave Bonifacius VIII døde. Dante mente at når Bonifacius VIII døde, ville han skubbe Nikolaus III længere ned i hullet, og indtage hans plads. Begge paverne beskyldes af Dante for at give magt og ansvar til dem der betalte mest til Kirken og ikke til de helligste mænd.

Helvedet har Dante udformet som en kæmpemæssig tragt under den nordlige halvkugle, som snævres ind henimod jordens midtpunkt, hvor Helvedesfyrsten Lucifer er frosset fast i en kerne af is. Her et interaktiv link til opdeling af Helvede kredser:  https://www.alpacaprojects.com/inferno/en/

Har I lyst til at høre mere om Dante, så følg med online på www.dante-alighieri-cph.dk/ eller på Facebook https://www.facebook.com/dantealighiericph og hold øje med hvornår I kan se streaming af min kommende webinar-serie om film inspireret af Dantes univers.